Familielån (gældsbrev)

Et familielån bruges, når I låner penge mellem familiemedlemmer — typisk forældre, der hjælper et barn med udbetalingen til en bolig, men det kan også være mellem søskende eller til svigerbørn. I modsætning til en gave skal et lån betales tilbage, og netop derfor er det vigtigt at have det på skrift.

Uden et gældsbrev kan Skattestyrelsen betragte overførslen som en gave og ikke et lån. Overstiger beløbet det årlige afgiftsfri bundfradrag til nære familiemedlemmer, udløser det 15 % gaveafgift af det overskydende (boafgiftsloven §§ 22-23). Et dateret og underskrevet gældsbrev dokumenterer, at pengene er lånt ud og skal tilbage — og det er dét, der holder over for Skattestyrelsen.

For at et gældsbrev er gyldigt og kan bruges som dokumentation, skal det utvetydigt beskrive lånet og parterne. Et anfordringsgældsbrev (se nedenfor) er den mest brugte form i familier.

Et anfordringsgældsbrev betyder, at långiver kan kræve hele lånet betalt tilbage når som helst. Det er populært i familier, fordi långiver hvert år kan eftergive (annullere) en del af gælden som en afgiftsfri gave — så længe det holdes inden for det årlige bundfradrag i boafgiftsloven § 22.

Vil I bruge modellen, skal gaven gives som en reel, årlig eftergivelse (fx via et gavebrev) og ikke som en aftalt afdragsplan fra start, da Skattestyrelsen ellers kan se hele det eftergivne beløb under ét. Beløbene reguleres årligt.

Sætter I en rente på lånet, er renten skattepligtig indkomst for långiver og skal oplyses til Skattestyrelsen (statsskatteloven § 4, litra e). Låntager kan omvendt trække renteudgiften fra. Renter på privat gæld indberettes ikke automatisk som ved et banklån — I skal selv føre dem på årsopgørelsen.

Vælger I i stedet et rentefrit anfordringslån, er der ingen renteindtægt at beskatte, og efter fast praksis udløser den "sparede" rente ikke i sig selv gaveafgift, netop fordi lånet kan kræves tilbagebetalt på anfordring. Det er derfor rentefrie familielån er så udbredte.