Juridisk ordbog
Jura forklaret i almindeligt dansk
Slå 126 juridiske begreber op — fra tvangsarv til holdingselskab — og forstå dem uden jura-uddannelse. Hvert begreb linker til de dokumenter, du selv kan oprette på minutter.
Arv & testamente
- ArvArv er de værdier — penge, fast ejendom og ejendele — der går videre til andre, når en person dør. Er der ikke skrevet et testamente, fordeles arven efter arvelovens standardregler til afdødes nærmeste familie. Med et testamente kan man selv bestemme mere over fordelingen, men kun inden for lovens rammer, fordi børn og ægtefælle altid har krav på tvangsarv.
- ArveafkaldEt arveafkald er en erklæring om, at man helt eller delvist giver afkald på sin arv — enten på forhånd eller efter dødsfaldet. Man kan give afkald til fordel for for eksempel sine egne børn, så arven "springer et led over" og går direkte videre. Om afkaldet gives med eller uden vederlag har betydning for, hvordan det behandles afgiftsmæssigt.
- ArveforskudEt arveforskud er en gave, man giver til en kommende arving — typisk et barn — mens man stadig lever, og som skal modregnes i arven senere. På den måde bliver de øvrige arvinger ikke stillet ringere ved det endelige skifte. Det bør skrives ned, for ellers kan det være svært at bevise, at der var tale om et forskud og ikke en almindelig gave.
- ArveklasserNår der ikke er noget testamente, fordeler arveloven arven efter tre arveklasser. Første klasse er ægtefælle og børn (livsarvinger); anden klasse er afdødes forældre og deres børn (søskende og deres efterkommere), hvis der ingen livsarvinger er; tredje klasse er bedsteforældre og deres børn. Er der ingen slægtninge i nogen af klasserne og intet testamente, tilfalder arven staten.
- ArveladerArvelader er den afdøde person, hvis formue skal fordeles som arv. Det er arveladers ønsker — udtrykt i et testamente eller, hvis der intet er, i arvelovens standardregler — der afgør, hvem der arver hvad. Man er selv arvelader, når man skriver testamente og disponerer over, hvordan ens ejendele skal gå videre.
- BoafgiftBoafgift (tidligere kaldt arveafgift) er den afgift, staten opkræver af en arv. Ægtefæller betaler ingen boafgift. Børn og andre nære slægtninge betaler 15 % af arven ud over et skattefrit bundfradrag, mens fjernere arvinger og udenforstående oveni betaler en tillægsboafgift. Visse velgørende organisationer kan være helt fritaget.
- BåndlæggelseBåndlæggelse betyder, at man i sit testamente bestemmer, at en arv skal "låses" og forvaltes af andre, så arvingen ikke frit kan råde over den. Det bruges ofte til et ungt eller udsat familiemedlem, så pengene udbetales lidt ad gangen eller først ved en bestemt alder. Der er dog grænser for, hvor meget af tvangsarven til voksne, myndige børn der kan båndlægges.
- DødsboEt dødsbo er den samlede formue, gæld og ejendele, en afdød efterlader sig. Boet skal gøres op og fordeles — det kaldes at skifte boet. Først betales afdødes gæld og regninger, og derefter fordeles det, der er tilbage, til arvingerne efter testamentet eller lovens regler.
- FriarvFriarv er den del af arven, man frit kan bestemme over i sit testamente. Den udgør 75 % af det, ens livsarvinger og ægtefælle ellers ville arve. Friarven kan gives til hvem som helst — en samlever, en ven, en velgørende organisation — eller fordeles skævt mellem børnene. Har man hverken børn eller ægtefælle, er hele arven fri.
- Gensidigt testamenteEt gensidigt testamente oprettes af to personer — typisk ægtefæller eller samlevere — der indsætter hinanden som arvinger. Når den ene dør, arver den anden efter det, de har aftalt, og man kan også bestemme, hvordan arven skal fordeles, når begge er døde. Det er især vigtigt for ugifte samlevere, som ellers ikke arver hinanden efter loven.
- LegatEt legat er en bestemt ting eller et fast pengebeløb, som man i sit testamente giver til en navngiven person eller organisation — for eksempel "mit sommerhus" eller "50.000 kr. til Kræftens Bekæmpelse". Modtageren kaldes en legatar. Legater udredes, før resten af arven fordeles mellem universalarvingerne.
- LivsarvingLivsarvinger er arveladers børn og deres efterkommere — altså også børnebørn og oldebørn. De er de nærmeste arvinger efter loven og har krav på tvangsarv, som ikke kan fratages dem ved et testamente. Adoptivbørn er ligestillet med biologiske børn.
- Længstlevende ægtefælleDen længstlevende ægtefælle er den af to ægtefæller, der lever længst. Efter loven arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen, hvis afdøde efterlader sig børn, og hele boet, hvis der ingen livsarvinger er. Den længstlevende kan ofte vælge at sidde i uskiftet bo med parrets fælles børn i stedet for at dele arven med det samme.
- NotartestamenteEt notartestamente er den mest sikre form for testamente. Det underskrives foran en notar ved byretten, som bekræfter din identitet og at du forstår, hvad du gør. Notaren indberetter testamentet til Centralregistret for Testamenter, så det ikke kan blive væk og altid kommer frem, når du dør.
- SkifteretSkifteretten er en afdeling af byretten, der behandler dødsboer. Det er skifteretten, der afgør, hvordan et bo skal behandles — for eksempel om arvingerne selv kan skifte privat, eller om der skal udpeges en bobestyrer til at stå for det. Skifteretten indkalder arvingerne og sikrer, at reglerne bliver fulgt.
- Subsidiær arvingEn subsidiær arving er en slags reservearving, man indsætter i sit testamente, i tilfælde af at den primære arving er død eller ikke ønsker at modtage arven. Dermed sikrer man, at arven går videre, som man ønsker — for eksempel til børnebørnene, hvis ens eget barn er afgået ved døden først. Uden en subsidiær arving falder den ledige andel tilbage til fordeling efter loven.
- Særkullede børnSærkullede børn er børn, som kun den ene ægtefælle er forælder til — for eksempel fra et tidligere forhold — modsat fællesbørn. De arver på lige fod med fællesbørn, men den længstlevende ægtefælle kan ikke uden videre sidde i uskiftet bo med deres del af arven. Særkullede børn skal give samtykke, hvis den længstlevende vil sidde i uskiftet bo med deres andel.
- TestamenteEt testamente er et juridisk dokument, hvor man bestemmer, hvordan ens ejendele og formue skal fordeles, når man dør. Uden et testamente fordeles arven efter arvelovens standardregler, som ikke nødvendigvis passer til ens ønsker — især for ugifte samlevere og sammenbragte familier. For at være gyldigt skal et testamente oprettes hos en notar eller for to vidner, og man kan disponere over friarven, men ikke tvangsarven.
- TvangsarvTvangsarv er den del af arven, som ens børn (livsarvinger) og ægtefælle altid har krav på — uanset hvad der står i et testamente. Den udgør 25 % af det, de ellers ville arve efter loven. For hvert barn er der desuden et loft over tvangsarven (et grundbeløb på over 1 mio. kr., der reguleres), så ved meget store formuer kan en større del testamenteres frit.
- UniversalarvingEn universalarving er en person eller organisation, der ifølge testamentet arver hele boet eller en brøkdel/procentandel af det. Det står i modsætning til en legatar, der får en bestemt genstand eller et fast beløb. Universalarvingerne deler det, der er tilbage, når gæld og legater er betalt, og de er typisk parter i behandlingen af dødsboet.
- Uskiftet boUskiftet bo betyder, at den længstlevende ægtefælle får lov at beholde hele boet uden at dele arven med parrets fælles børn med det samme. Arven til børnene udskydes, indtil den længstlevende dør, gifter sig igen eller selv vælger at skifte. Særkullede børn — afdødes børn fra et tidligere forhold — skal som udgangspunkt give samtykke, før man kan sidde i uskiftet bo med deres andel.
- VidnetestamenteEt vidnetestamente oprettes ved, at man underskriver eller vedkender sig testamentet i overværelse af to vidner i stedet for hos en notar. Vidnerne må ikke selv være tilgodeset i testamentet, og de skal bekræfte, at man er ved sine fulde fem. Det er gyldigt, men mindre sikkert end et notartestamente, fordi det ikke automatisk registreres centralt og lettere kan bestrides.
Familie, ægteskab & skilsmisse
- Barnets bopælAngiver, hvilken forælder barnet officielt bor hos (bopælsforælderen), når forældrene ikke bor sammen. Bopælsforælderen kan bl.a. bestemme over dagligdags forhold og f.eks. valg af daginstitution og flytning inden for Danmark, mens den anden kaldes samværsforælderen. Er forældrene uenige om bopælen, kan Familieretshuset eller familieretten afgøre spørgsmålet ud fra, hvad der er bedst for barnet.
- BodelingDen opgørelse og fordeling af ægtefællernes formue, der sker, når ægteskabet ophører ved skilsmisse eller død. Hver ægtefælles gæld trækkes først fra, og den positive del af delingsformuen deles som udgangspunkt ligeligt, mens særeje holdes udenfor. Ægtefællerne kan selv aftale bodelingen; kan de ikke blive enige, kan skifteretten træde til.
- BoslodDen andel, hver ægtefælle får ved bodelingen. Når parternes samlede positive delingsformue er gjort op, har hver som udgangspunkt krav på halvdelen — det kaldes boslodden. Særeje indgår ikke i beregningen, og en ægtefælle med negativ formue trækker ikke den anden ned.
- BørnebidragEt bidrag til et barns forsørgelse, som den forælder, barnet ikke bor hos, kan skulle betale, hvis vedkommende ikke bidrager tilstrækkeligt til barnets underhold. Der findes et fast normalbidrag, som reguleres hvert år, og bidraget kan sættes højere, hvis betaleren har en høj indkomst. Forældrene kan selv aftale bidraget; ellers kan Familieretshuset fastsætte det.
- DelingsformueDet, man tidligere kaldte fælleseje. Det er den almindelige formueordning i et ægteskab, når man ikke har oprettet ægtepagt om særeje. Under ægteskabet ejer og råder hver ægtefælle selv over det, vedkommende bringer ind og optjener; men ophører ægteskabet ved skilsmisse eller død, deles hver ægtefælles positive nettoformue som udgangspunkt ligeligt.
- FamilieretshusetDen myndighed, der siden 2019 behandler de fleste familieretlige sager i Danmark — bl.a. separation, skilsmisse, forældremyndighed, barnets bopæl, samvær og børnebidrag. Familieretshuset afløste den tidligere statsforvaltning. De sværeste og mest konfliktfyldte sager sendes videre til familieretten ved byretten.
- FormuefællesskabBetegnelsen for, at ægtefællerne har delingsformue — altså den almindelige ordning uden særeje. "Fællesskabet" betyder ikke, at ægtefællerne ejer alt sammen; hver ægtefælle ejer og styrer fortsat sin egen del under ægteskabet og hæfter selv for sin egen gæld. Det er først ved skilsmisse eller død, at værdierne som udgangspunkt deles lige.
- ForældremyndighedRetten og pligten til at drage omsorg for barnet og træffe de overordnede beslutninger om barnets forhold — f.eks. skolevalg, væsentlige helbredsspørgsmål, navn, pas og flytning til udlandet. Forældremyndigheden kan være fælles eller ligge hos den ene forælder alene. Efter en skilsmisse fortsætter den som udgangspunkt som fælles, medmindre der er tungtvejende grunde til at ophæve fællesskabet.
- Fuldstændigt særejeEn form for særeje, hvor aktiverne holdes helt uden for delingen — både hvis ægteskabet ender med skilsmisse, og hvis det ender med død. Den anden ægtefælle skal altså hverken dele værdien ved skilsmisse eller ved dødsfald (men kan stadig arve efter de almindelige arveregler). Fuldstændigt særeje kræver enten en gyldig ægtepagt, eller at en gave- eller arvegiver har bestemt det.
- FællesejeDet tidligere navn for delingsformue. Begrebet bruges stadig i daglig tale om den almindelige formueordning, hvor ægtefællernes nettoformuer deles ligeligt ved skilsmisse eller død. Siden loven om ægtefællers økonomiske forhold trådte i kraft i 2018, hedder ordningen juridisk delingsformue, men indholdet er i store træk det samme.
- KombinationssærejeEn kombination af flere særejeformer i samme ægtepagt, så formuen behandles forskelligt, alt efter om ægteskabet ophører ved skilsmisse eller ved død. En udbredt variant er, at formuen er skilsmissesæreje, så længe begge lever, men bliver fuldstændigt særeje for den længstlevende, når den ene dør. Formålet er ofte at beskytte den efterlevende ægtefælle mod at skulle dele sin egen formue.
- Pension ved skilsmisseSom udgangspunkt beholder hver ægtefælle ved en skilsmisse sine egne "rimelige" pensionsordninger uden at skulle dele dem. Ekstra store eller ekstraordinære indbetalinger kan dog i visse tilfælde skulle deles, og en ægtefælle, der efter et længere ægteskab er dårligt stillet pensionsmæssigt, kan have ret til en kompensation. Man kan også med en ægtepagt aftale, at pensioner skal deles ved skilsmisse.
- RefleksionsperiodeEn betænkningsperiode på tre måneder, der gælder, når ægtefæller med fælles børn under 18 år vil skilles direkte uden forudgående separation. I perioden skal begge desuden gennemføre et digitalt forløb om at være forældre efter en skilsmisse. Skilsmissen kan først bevilges, når perioden er udløbet, og begge fortsat ønsker den.
- SamværBarnets ret til kontakt med den forælder, det ikke bor hos. Omfanget aftales som udgangspunkt mellem forældrene ud fra, hvad der er bedst for barnet; kan de ikke blive enige, kan Familieretshuset fastsætte samværet. Samvær handler om barnets ret til begge sine forældre — ikke kun om forældrenes egne ønsker.
- SeparationEn juridisk mellemstation, hvor ægtefællerne fortsat er gift, men hvor pligten til at leve sammen ophører. Efter en periode med separation kan den ene ægtefælle kræve skilsmisse, også selv om den anden er imod. Man kan dog også blive skilt direkte uden at gå vejen om separation. Genoptager ægtefællerne samlivet, bortfalder separationen.
- SkilsmisseDen endelige, juridiske opløsning af ægteskabet. Er ægtefællerne enige, kan de i mange tilfælde blive skilt med det samme; ellers kan skilsmisse gives efter en periode med separation eller på særlige grunde som f.eks. utroskab eller vold. Har parret børn under 18 år og ønsker skilsmisse direkte uden separation, gælder der en refleksionsperiode på tre måneder, før skilsmissen kan bevilges.
- SkilsmissesærejeEn form for særeje, der kun virker som særeje, hvis ægteskabet ophører ved separation eller skilsmisse. Dør en af ægtefællerne, mens de er gift, behandles formuen derimod som delingsformue og indgår i delingen af boet. Formen bruges typisk, når man vil beskytte sin formue ved skilsmisse, men samtidig give den længstlevende ægtefælle mulighed for at sidde i uskiftet bo.
- VederlagskravEt krav om økonomisk kompensation mellem ægtefæller i forbindelse med bodelingen. Det kan opstå, hvis den ene ægtefælle f.eks. har brugt af delingsformuen til at forbedre sit eget særeje, eller uforsvarligt har forringet delingsformuen. Kravet skal sikre, at den anden ægtefælle ikke lider tab på grund af den slags dispositioner.
- ÆgtefællebidragEt løbende beløb, som den ene ægtefælle efter separation eller skilsmisse kan blive pålagt at betale til den anden. Om der overhovedet er bidragspligt — og i hvor lang tid — afhænger bl.a. af ægteskabets længde og parternes økonomiske forhold. Ægtefællerne kan selv aftale spørgsmålet; ellers kan Familieretshuset og familieretten afgøre, om der skal betales bidrag, og fastsætte beløbet.
- ÆgtepagtEn aftale mellem ægtefæller — eller kommende ægtefæller — om, at deres formue helt eller delvist skal være særeje i stedet for den almindelige delingsformue. En ægtepagt skal være skriftlig, underskrives af begge og tinglyses i Personbogen for at være gyldig; sker det ikke, gælder den ikke. Med en ægtepagt kan man bestemme, at bestemte aktiver eller hele formuen holdes uden for delingen, hvis ægteskabet ender ved skilsmisse eller død.
Bolig, leje & fast ejendom
- AndelsboligI en andelsbolig ejer man ikke selve boligen, men en andel af den forening, der ejer ejendommen, og får dermed brugsret til en bestemt bolig. Man betaler en boligafgift til foreningen og er medansvarlig for dens økonomi. Prisen for andelen er reguleret af en lovbestemt maksimalpris, så den ikke må sælges for dyrt.
- Autoriseret typeformular ATypeformular A er den standardblanket, staten har godkendt til private beboelseslejemål. Bruger udlejeren en skriftlig kontrakt, skal vilkår, der stiller lejeren ringere end lovens udgangspunkt, fremhæves tydeligt i kontraktens afsnit om særlige vilkår. Vilkår, der er mere byrdefulde for lejeren end typeformularen, men ikke er fremhævet, kan være ugyldige.
- BoligrettenBoligretten er den afdeling af byretten, der behandler sager mellem udlejere og lejere, fx om opsigelse, husleje eller fraflytning. Retten sættes ofte med en juridisk dommer og to lægdommere, der er indstillet af henholdsvis udlejer- og lejerorganisationer og har praktisk kendskab til boligforhold. Mange lejesager kan dog først eller i stedet afgøres af huslejenævnet.
- DepositumEt depositum er et beløb, lejeren betaler ved indflytning som sikkerhed for sine forpligtelser – typisk istandsættelse og eventuel manglende husleje ved fraflytning. Udlejeren må højst kræve et depositum svarende til tre måneders leje. Beløbet skal betales tilbage efter fraflytning, når udlejeren har gjort et eventuelt krav op.
- EjerlejlighedEn ejerlejlighed er en lejlighed, man ejer fuldt ud, sammen med en andel af ejendommens fællesarealer. Man er medlem af en ejerforening og betaler fællesudgifter til drift og vedligeholdelse af de fælles dele. I modsætning til en andelsbolig kan en ejerlejlighed frit sælges og belånes med pant.
- Fortrydelsesret ved boligkøbKøber man en bolig til beboelse, har man som forbruger ret til at fortryde købet inden for seks hverdage, efter at begge parter har underskrevet købsaftalen. Fortryder man inden for fristen, kan handlen annulleres mod at betale sælgeren en godtgørelse på 1 % af købesummen. Retten giver køberen mulighed for at træde ud af en ellers bindende aftale.
- Forudbetalt lejeForudbetalt leje er husleje, lejeren betaler forud ved indflytning, og som dækker huslejen i den sidste periode af lejeforholdet – svarende til opsigelsesvarslet. Udlejeren må højst kræve forudbetalt leje for tre måneder. Formålet er, at lejeren i praksis ikke skal betale leje i opsigelsesperioden, når der flyttes efter reglerne.
- FremlejeFremleje betyder, at lejeren lejer boligen helt eller delvist videre til en anden. En lejer har som udgangspunkt ret til at fremleje en del af boligen til nogle få personer og – under visse betingelser – hele boligen i en midlertidig periode, fx ved længere fravær. Udlejeren skal orienteres, og reglerne kan ikke bruges til at omgå lejelovens beskyttelse.
- HuslejenævnetHuslejenævnet er et kommunalt nævn, der afgør uenigheder i private lejeforhold – fx om huslejens størrelse, tilbagebetaling af depositum eller vedligeholdelse. Det er et billigere og hurtigere alternativ til domstolene, og en sag koster kun et mindre gebyr. Er man utilfreds med nævnets afgørelse, kan den som udgangspunkt indbringes for boligretten.
- Ind- og fraflytningssynVed mange beboelseslejemål skal udlejeren holde syn af boligen ved både indflytning og fraflytning og udarbejde en rapport over dens stand. Synene dokumenterer, hvilke skader og mangler der var, så det er klart, hvad lejeren kan gøres ansvarlig for. Overholder en professionel udlejer ikke reglerne om syn og frister, kan retten til at kræve istandsættelse bortfalde.
- LejekontraktEn lejekontrakt er den aftale, der fastlægger vilkårene mellem en udlejer og en lejer om leje af en bolig – blandt andet husleje, depositum, opsigelse og vedligeholdelse. En lejeaftale kan i princippet indgås mundtligt, men en skriftlig kontrakt anbefales, fordi den gør klart, hvad der er aftalt. For private beboelseslejemål gælder desuden en række ufravigelige beskyttelsesregler, som en kontrakt ikke gyldigt kan sætte ud af kraft til skade for lejeren.
- NormalistandsættelseNormalistandsættelse er det niveau, en lejer kan pålægges at bringe boligen op på ved fraflytning – altså en almindelig istandsættelse, der modsvarer det slid, boligen har været udsat for. For nyere lejeforhold kan udlejeren ikke længere kræve boligen afleveret nyistandsat, kun normalistandsat. Udgiften kan modregnes i depositummet, hvis lejeren ikke selv står for arbejdet.
- Omkostningsbestemt lejeI visse kommuner er huslejen i ældre udlejningsejendomme ikke fri, men fastsat ud fra udlejerens nødvendige driftsudgifter og et afkast af ejendommen. Formålet er at forhindre urimeligt høje lejer i den ældre boligmasse. Reglerne er tekniske, og en lejer kan få prøvet ved huslejenævnet, om lejen er sat for højt.
- OpsigelsesvarselOpsigelsesvarslet er den frist, der skal gå, fra en opsigelse afgives, til lejeforholdet ophører. En lejer kan normalt opsige en bolig med tre måneders varsel, medmindre kortere er aftalt. Udlejeren kan derimod kun opsige i særlige, lovbestemte tilfælde og som regel med et længere varsel.
- Pant i fast ejendomPant i fast ejendom er en sikkerhed, en långiver får i en ejendom for et lån – typisk et realkredit- eller banklån. Panteretten tinglyses, og betales gælden ikke, kan ejendommen sættes på tvangsauktion, så långiveren får dækning. Også lån mellem private, fx i familien, kan sikres med pant i en bolig.
- SamejeSameje betyder, at to eller flere personer ejer noget sammen i ideelle andele, fx en bolig købt af et ugift par. Hver medejer kan som udgangspunkt kræve fællesskabet opløst – ofte ved salg – medmindre andet er aftalt. En samejeoverenskomst kan regulere forholdet og begrænse denne ret.
- SamejeoverenskomstEn samejeoverenskomst er en aftale mellem personer, der ejer noget sammen, fx en bolig. Den fastlægger typisk, hvordan udgifter og gæld fordeles, hvad der sker ved uenighed eller samlivsophør, og om den ene har forkøbsret, hvis den anden vil ud. Aftalen kan også begrænse den ellers frie ret til at kræve ejendommen solgt.
- ServitutEn servitut er en tinglyst byrde eller rettighed på en ejendom, fx en færdselsret over nabogrunden eller en begrænsning i, hvad der må bygges. Servitutten følger ejendommen og binder også kommende ejere. Den, der kan håndhæve servitutten, kaldes den påtaleberettigede.
- SkødeEt skøde er det dokument, der overdrager ejendomsretten til en fast ejendom fra sælger til køber. For at køberen er beskyttet mod sælgerens kreditorer og eventuelle andre købere, skal skødet tinglyses. Skødet oprettes og underskrives i dag digitalt.
- TilstandsrapportEn tilstandsrapport er en byggesagkyndigs gennemgang af en boligs synlige skader og fejl, som laves i forbindelse med et salg. Sammen med en elinstallationsrapport og et tilbud om ejerskifteforsikring kan rapporten fritage sælgeren for det normale ansvar for skjulte mangler i op til ti år. Rapporten giver køberen et overblik over boligens stand inden købet.
- TinglysningTinglysning er en officiel, digital registrering af rettigheder over fast ejendom i tingbogen, fx ejerskab, pant og servitutter. Registreringen sikrer rettigheden mod godtroende købere og kreditorer – man siger, at retten opnår beskyttelse ved tinglysning. Al tinglysning sker i dag elektronisk gennem Tinglysningsretten.
- VedligeholdelsespligtVedligeholdelsespligten fastlægger, om det er udlejeren eller lejeren, der skal holde boligen ved lige. Kontrakten angiver typisk, hvem der har den indvendige vedligeholdelse som maling og hvidtning, mens udlejeren normalt har ansvaret for selve ejendommen og de større ting. Er intet aftalt, følger fordelingen lovens udgangspunkt.
Selskab & erhverv
- Aktieselskab (A/S)Et aktieselskab er en selskabsform, der ofte bruges af større virksomheder, bl.a. fordi det kan rumme mange ejere og gøre det lettere at tiltrække investorer. Ejerne (aktionærerne) hæfter kun med deres indskud og ikke personligt for selskabets gæld. Der kræves en selskabskapital på mindst 400.000 kr. Et A/S skal have en bestyrelse (eller et tilsynsråd) ud over direktionen.
- AnpartshaveroverenskomstEn anpartshaveroverenskomst er betegnelsen for en ejeraftale i et anpartsselskab (ApS). Den regulerer forholdet mellem anpartshaverne, fx stemmeret, forkøbsret til hinandens anparter, udbytte og hvad der sker, hvis en ejer forlader selskabet. Ligesom andre ejeraftaler binder den kun anpartshaverne indbyrdes og ikke selve selskabet. Den anbefales især, når der er flere ejere.
- Anpartsselskab (ApS)Et anpartsselskab er en af de mest udbredte selskabsformer i Danmark for mindre og mellemstore virksomheder. Ejerne (anpartshaverne) hæfter som udgangspunkt kun med den kapital, de har skudt ind, og ikke med deres private formue. Der kræves en selskabskapital på mindst 40.000 kr. for at stifte et ApS. Selskabet ledes af en direktion og kan frivilligt vælge også at have en bestyrelse.
- BestyrelseEn bestyrelse er et ledelsesorgan, der har det overordnede ansvar for selskabet og fører tilsyn med direktionen. Et A/S skal have enten en bestyrelse eller et tilsynsråd, mens det for et ApS er frivilligt. En bestyrelse i et A/S skal bestå af mindst tre medlemmer. Bestyrelsen vælges typisk af generalforsamlingen.
- CVR-nummerEt CVR-nummer er en virksomheds unikke 8-cifrede registreringsnummer i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Det fungerer som virksomhedens identifikation over for myndigheder, banker og samarbejdspartnere. Alle registreringspligtige virksomheder, herunder ApS'er og A/S'er, får tildelt et CVR-nummer, og de fleste basisoplysninger om virksomheden er offentligt tilgængelige på cvr.dk.
- DirektionDirektionen står for den daglige ledelse af selskabet og består af en eller flere direktører. I et ApS kan direktionen være den eneste ledelse, mens direktionen i et A/S arbejder under en bestyrelse. Direktørerne registreres hos Erhvervsstyrelsen. En direktørs vilkår, fx løn og opsigelse, aftales typisk i en direktørkontrakt.
- EjeraftaleEn ejeraftale er en privat aftale mellem et selskabs ejere om, hvordan de vil samarbejde og træffe beslutninger. Den kan fx regulere fordeling af overskud, hvad der sker, hvis en ejer vil træde ud eller dør, og hvordan uenigheder løses. Vigtigt: en ejeraftale er kun bindende mellem ejerne indbyrdes og forpligter ikke selskabet eller generalforsamlingen. For aktieselskaber kaldes den ofte en aktionæroverenskomst.
- EjerbogEjerbogen er en fortegnelse over selskabets ejere og deres ejerandele, som selskabet selv har pligt til at føre og holde opdateret. Den viser, hvem der ejer anparterne eller aktierne, og bruges bl.a. til at afgøre, hvem der må stemme på generalforsamlingen. Ejerbogen skal ikke offentliggøres, men skal kunne fremvises for offentlige myndigheder. Den er ikke det samme som det offentlige register over reelle ejere.
- EnkeltmandsvirksomhedEn enkeltmandsvirksomhed er en virksomhed, der ejes og drives af én person uden at være et selvstændigt selskab. Der er intet krav om selskabskapital, og det er hurtigt og billigt at komme i gang. Til gengæld hæfter ejeren personligt og ubegrænset for virksomhedens gæld, dvs. med hele sin private formue. Ejerens overskud beskattes som personlig indkomst.
- GeneralforsamlingGeneralforsamlingen er selskabets øverste myndighed, hvor ejerne træffer de vigtigste beslutninger, fx godkendelse af årsrapporten, valg af bestyrelse og ændring af vedtægterne. Der skal som minimum holdes en ordinær generalforsamling hvert år. Derudover kan der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, når der er behov for det. Ejernes indflydelse afhænger normalt af, hvor stor en andel af kapitalen de ejer.
- HoldingselskabEt holdingselskab er et selskab, hvis primære formål er at eje anparter eller aktier i et eller flere andre selskaber (driftsselskaber). Konstruktionen bruges bl.a., fordi udbytte fra datterselskabet ofte kan flyttes op i holdingselskabet skattefrit, når ejerandelen er stor nok. Det giver også mulighed for at opsamle overskud adskilt fra driftens risiko. Et holdingselskab er typisk et ApS eller A/S.
- KapitalejerKapitalejer er fællesbetegnelsen for en ejer af et kapitalselskab, dvs. en anpartshaver i et ApS eller en aktionær i et A/S. Kapitalejeren ejer en andel af selskabet og har som udgangspunkt ret til at stemme på generalforsamlingen og til en del af overskuddet (udbytte). Som hovedregel hæfter kapitalejeren kun med sit indskud og ikke personligt for selskabets gæld.
- KapitalforhøjelseEn kapitalforhøjelse betyder, at selskabets kapital forøges, typisk ved at der udstedes nye anparter eller aktier. Det kan bruges til at hente ny kapital ind, fx fra en investor, eller til at omdanne gæld eller selskabets reserver til kapital. Beslutningen træffes som hovedregel på en generalforsamling og skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen. Nye ejere kan i den forbindelse skulle betale en overkurs oven i anparternes eller aktiernes nominelle værdi.
- KonkurrenceklausulEn konkurrenceklausul er en aftale om, at en medarbejder i en periode efter ansættelsens ophør ikke må starte eller tage arbejde i en konkurrerende virksomhed. For lønmodtagere er sådanne klausuler underlagt særlige regler: de kan højst binde i 12 måneder, medarbejderen skal have en særligt betroet stilling, og der skal betales kompensation i bindingsperioden. Reglerne skal beskytte medarbejderens mulighed for at få nyt arbejde. Klausulen skal være indgået skriftligt for at gælde.
- KundeklausulEn kundeklausul forpligter en medarbejder til i en periode efter fratrædelsen ikke at tage kontakt til eller arbejde for arbejdsgiverens kunder. Den kan normalt kun omfatte kunder, som medarbejderen selv har haft forretningsmæssig kontakt med. Ligesom konkurrenceklausuler er kundeklausuler for lønmodtagere begrænset til højst 12 måneder og udløser krav på kompensation. Klausulen skal være aftalt skriftligt.
- Reelle ejereReelle ejere er de fysiske personer, der i sidste ende ejer eller kontrollerer en virksomhed, typisk fordi de direkte eller indirekte råder over mere end 25 % af ejerandelene eller stemmerne. Danske selskaber har pligt til at indhente, registrere og løbende opdatere oplysninger om deres reelle ejere hos Erhvervsstyrelsen. Formålet er at gøre ejerskabet gennemsigtigt og modvirke hvidvask og skatteunddragelse.
- RevisionspligtRevisionspligt betyder, at et selskabs årsrapport skal gennemgås og godkendes af en revisor. Mindre virksomheder kan dog vælge revision fra, hvis de i to på hinanden følgende år holder sig under bestemte størrelsesgrænser for balance, omsætning og antal ansatte. Selv om revision fravælges, skal årsrapporten stadig udarbejdes og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Fravalget besluttes af ejerne og skal fremgå af vedtægterne.
- SelskabskapitalSelskabskapitalen er det beløb, ejerne indskyder i selskabet ved stiftelsen, og som danner grundlag for deres ejerandel. Mindstekravet er 40.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S. Kapitalen kan indbetales kontant eller i form af værdier (apportindskud), fx udstyr eller en eksisterende virksomhed. Under visse betingelser kan en del af kapitalen indbetales delvist, men den fulde kapital skal registreres.
- StiftelsesdokumentStiftelsesdokumentet er det dokument, der formelt opretter selskabet. Det indeholder bl.a. oplysninger om stifterne, kapitalens størrelse, tegningskursen og datoen for selskabets start, og vedtægterne er en fast bestanddel. Dokumentet underskrives af stifterne og indgår i registreringen af selskabet hos Erhvervsstyrelsen.
- TegningsregelTegningsreglen bestemmer, hvem der kan skrive under på vegne af selskabet og dermed forpligte det, fx når der indgås aftaler. Reglen fastsættes i vedtægterne og registreres hos Erhvervsstyrelsen, så den fremgår af selskabets oplysninger i CVR. En tegningsregel kan fx kræve, at direktøren og et bestyrelsesmedlem skriver under i forening. Ud over tegningsreglen kan selskabet give fuldmagt til, at andre kan handle på dets vegne.
- VedtægterVedtægterne er selskabets grundlæggende spilleregler. De fastlægger bl.a. selskabets navn, formål, kapitalens størrelse og reglerne for generalforsamlingen. Vedtægterne er offentligt tilgængelige via Erhvervsstyrelsen, og ændringer skal som hovedregel vedtages på en generalforsamling og anmeldes. De adskiller sig fra en ejeraftale, som er en privat aftale mellem ejerne.
- VestingVesting er en aftale om, at en medstifter eller medarbejder først optjener sin fulde ejerandel eller sine aktieoptioner gradvist over en periode, typisk nogle år. Formålet er at sikre, at den, der får ejerandele, faktisk bliver i virksomheden og bidrager over tid. Forlader personen selskabet for tidligt, kan de endnu ikke-optjente andele fx købes tilbage til en lav pris. Vesting aftales i en ejeraftale eller en særskilt optionsaftale.
Fuldmagt, værgemål & signering
- Fratagelse af den retlige handleevneFratagelse af den retlige handleevne er den mest indgribende form for værgemål, hvor en person mister retten til selv at bestemme over sin økonomi. Det kan kun ske ved dom og bruges kun, når det er nødvendigt for at beskytte personen — for eksempel mod at blive udnyttet. Personen kan herefter ikke længere selv råde over sin økonomi, og værgen handler på vedkommendes vegne.
- FremtidsfuldmagtEn fremtidsfuldmagt er en særlig fuldmagt, du opretter, mens du er rask og selv kan forstå den, men som først træder i kraft, hvis du senere bliver ude af stand til at tage vare på dine egne forhold på grund af for eksempel sygdom eller svækkelse. Den oprettes digitalt og underskrives med MitID i Fremtidsfuldmagtsregisteret og skal bagefter vedkendes for en notar. Den kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele og er et alternativ til, at det offentlige indsætter en værge for dig.
- FremtidsfuldmagtsregisteretFremtidsfuldmagtsregisteret er et digitalt register, hvor alle fremtidsfuldmagter oprettes og opbevares. Man opretter og underskriver sin fremtidsfuldmagt her med MitID, hvorefter den skal vedkendes for en notar. Registeret sikrer, at fuldmagten kan findes frem, den dag den skal bruges.
- FuldmagtEn fuldmagt er en bemyndigelse, hvor én person (fuldmagtsgiveren) giver en anden (fuldmagtshaveren) ret til at handle på sine vegne over for andre. Fuldmagtshaveren kan for eksempel underskrive dokumenter, indgå aftaler eller ordne bankforhold inden for det, fuldmagten dækker. En fuldmagt kan være bred eller begrænset til en enkelt opgave, og den kan som udgangspunkt til enhver tid tilbagekaldes.
- FuldmagtsgiverFuldmagtsgiveren er den person, der giver fuldmagten — altså den, der bliver handlet på vegne af. Det er fuldmagtsgiverens interesser, fuldmagtshaveren skal varetage, og fuldmagtsgiveren kan som udgangspunkt til enhver tid ændre eller tilbagekalde fuldmagten. For at kunne give en gyldig fuldmagt skal man kunne forstå, hvad man gør.
- FuldmagtshaverFuldmagtshaveren (også kaldet den befuldmægtigede) er den person, der får ret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne. Fuldmagtshaveren skal holde sig inden for fuldmagtens rammer og altid handle i fuldmagtsgiverens interesse — ikke sin egen. Går fuldmagtshaveren ud over sin bemyndigelse, er aftalen som udgangspunkt ikke bindende for fuldmagtsgiveren.
- GeneralfuldmagtEn generalfuldmagt er en bred fuldmagt, der giver fuldmagtshaveren ret til at handle på fuldmagtsgiverens vegne i næsten alle forhold — modsat en fuldmagt, der kun gælder en enkelt, afgrænset opgave. Den bruges typisk, når nogen skal kunne varetage en persons økonomi og daglige aftaler generelt. Fordi den er meget vidtgående, forudsætter den stor tillid til fuldmagtshaveren.
- HabilitetNår man opretter dokumenter, betyder habilitet, at man er i stand til at forstå og fornuftsmæssigt tage stilling til det, man skriver under på. En person, der på grund af for eksempel demens eller alvorlig sygdom ikke længere kan forstå betydningen af en aftale, kan mangle habilitet, og dokumentet kan da blive ugyldigt. Notar eller vitterlighedsvidner bekræfter ofte, at underskriveren virkede habil, da der blev skrevet under.
- Ikrafttrædelse af fremtidsfuldmagtEn fremtidsfuldmagt virker ikke fra den dag, den oprettes — den skal først sættes i kraft. Det sker, når fuldmagtsgiveren ikke længere selv kan tage vare på de forhold, fuldmagten dækker, og enten fuldmagtsgiveren eller fuldmagtshaveren beder Familieretshuset om det. Der skal typisk foreligge en lægeerklæring, og det er Familieretshuset, der træffer afgørelsen.
- MitID-signeringMitID-signering betyder, at man skriver et dokument digitalt under med sit MitID i stedet for med pen og papir. Underskriften er juridisk bindende på samme måde som en almindelig underskrift, og systemet knytter den sikkert til ens identitet. Det bruges blandt andet til at oprette fremtidsfuldmagter, underskrive aftaler og godkende dokumenter online.
- NotarpåtegningEn notarpåtegning er en bekræftelse fra en notar (en funktion ved byretten) om, at et dokument er underskrevet af den rigtige person, og at vedkommende virkede fornuftig og handlede frivilligt. Notaren tjekker legitimation og noterer underskriften, hvilket gør dokumentet vanskeligt at anfægte senere. Notarpåtegning bruges blandt andet ved notartestamenter og som et led i oprettelsen af en fremtidsfuldmagt.
- Retlig handleevneRetlig handleevne er evnen til selv at indgå bindende aftaler og råde over sin økonomi og sine ejendele. Man får fuld retlig handleevne, når man fylder 18 år og ikke er under et værgemål, hvor handleevnen er frataget. Uden retlig handleevne kan man som udgangspunkt ikke selv gyldigt underskrive større aftaler.
- SamtykkeEt samtykke er en frivillig accept af noget — for eksempel at man går med til en behandling, en aftale eller at ens oplysninger må bruges. For at et samtykke er gyldigt, skal det gives af en person, der forstår, hvad han eller hun siger ja til, og det skal gives uden pres. I nogle situationer kræver loven, at samtykket er skriftligt.
- SamværgemålEt samværgemål er et frivilligt værgemål, som man selv kan bede om, hvis man har brug for hjælp til at styre sine forhold, men gerne vil bevare retten til selv at bestemme. Ved et samværgemål beholder man sin retlige handleevne, og man og værgen handler så at sige sammen. Ordningen kan ophæves igen på personens eget ønske.
- SpecialfuldmagtEn specialfuldmagt (også kaldet en særlig fuldmagt) gælder kun en bestemt, afgrænset opgave — for eksempel at sælge en konkret bil, underskrive ét dokument eller møde i banken en enkelt gang. Når opgaven er løst, ophører fuldmagten typisk. Den giver mindre risiko end en generalfuldmagt, fordi fuldmagtshaveren kun kan handle inden for det snævre område.
- Tilbagekaldelse af fuldmagtAt tilbagekalde en fuldmagt betyder at trække den tilbage, så fuldmagtshaveren ikke længere kan handle på ens vegne. En fuldmagt kan som hovedregel tilbagekaldes når som helst, og det bør ske skriftligt og meddeles både fuldmagtshaveren og dem, fuldmagten har været brugt over for. En fremtidsfuldmagt tilbagekaldes dog via Fremtidsfuldmagtsregisteret.
- VitterlighedsvidnerVitterlighedsvidner er to personer, der med deres underskrift bekræfter, at et dokument er ægte underskrevet — altså at det er den rigtige person, der har skrevet under, og at vedkommende gjorde det frivilligt og var ved sin fornufts fulde brug. Vidnerne skal være myndige og må normalt ikke selv have en interesse i dokumentet, for eksempel ikke være arving i et testamente. De bruges blandt andet ved vidnetestamenter og visse fuldmagter.
- VærgeEn værge er den person, der er udpeget til at handle på vegne af en, der er under værgemål — for eksempel et barn eller en voksen, der ikke selv kan varetage sine forhold. Værgen skal altid handle i den svage parts interesse og står under tilsyn af Familieretshuset. Ved større beslutninger, som salg af fast ejendom, kræves ofte en særlig godkendelse.
- VærgemålEt værgemål er en ordning, hvor en person (værgen) udpeges til at hjælpe en anden, der ikke selv kan varetage sine forhold på grund af for eksempel sygdom, alvorlig svækkelse eller handicap. Værgemål besluttes af Familieretshuset eller domstolene og kan omfatte økonomiske forhold, personlige forhold eller begge dele. Et almindeligt værgemål fratager ikke i sig selv personens ret til selv at bestemme.
Aftaler, gæld & køb
- AftalefrihedAftalefrihed er det princip, at parterne som udgangspunkt selv bestemmer, hvad de vil aftale, og med hvem. Friheden begrænses dog af ufravigelig lovgivning — for eksempel regler, der beskytter forbrugere og lejere — og af aftalelovens regler om ugyldige eller urimelige vilkår. En aftale, der er indgået frivilligt, er som hovedregel bindende.
- AnfordringslånEt anfordringslån er et lån uden en fast tilbagebetalingsdato. Långiveren kan til enhver tid kræve hele beløbet betalt tilbage "på anfordring", typisk med et rimeligt varsel. Formen bruges ofte ved lån mellem familiemedlemmer og oprettes normalt som et anfordringsgældsbrev.
- FamilielånEt familielån er et lån mellem familiemedlemmer, ofte oprettet som et rentefrit anfordringslån. Skattemyndighederne accepterer, at et familielån er rentefrit, men det skal være et reelt lån med en reel tilbagebetalingspligt og bør dokumenteres med et gældsbrev. Eftergiver långiveren senere gælden, kan det blive betragtet som en gave og udløse gaveafgift.
- ForbrugerkøbEt forbrugerkøb er, når en privatperson køber en vare af en erhvervsdrivende til privat brug. Forbrugeren har en række ufravigelige rettigheder, blandt andet to års reklamationsret over fejl og mangler. Køb mellem to private eller mellem to virksomheder er ikke forbrugerkøb og er ikke omfattet af de samme beskyttelsesregler.
- FordringEn fordring er et krav, som en person eller virksomhed har mod en anden — oftest et krav på penge. Den, der har kravet, kaldes kreditor, og den, der skylder, kaldes debitor. En fordring kan overdrages til en anden, som så overtager retten til at inddrive den.
- Fortrolighedsaftale (NDA)En fortrolighedsaftale (på engelsk NDA) er en aftale om, at den ene eller begge parter skal holde bestemte oplysninger hemmelige. Den bruges typisk før forhandlinger, samarbejder eller ansættelser, hvor følsomme oplysninger udveksles. Brud på aftalen kan udløse erstatning og ofte en aftalt bod (konventionalbod).
- FortrydelsesretFortrydelsesret er retten til at fortryde et køb uden at give en begrundelse, typisk inden for 14 dage. Den gælder først og fremmest ved fjernkøb og køb uden for fast forretningssted — for eksempel på nettet eller ved telefonsalg — når køberen er forbruger. Ved almindelige køb i en fysisk butik er der som udgangspunkt ingen lovbestemt fortrydelsesret.
- ForældelseForældelse betyder, at et krav bortfalder, hvis det ikke gøres gældende inden for en bestemt frist. Den almindelige forældelsesfrist er tre år, men for gæld, der er anerkendt skriftligt i for eksempel et gældsbrev, er fristen som udgangspunkt ti år. Fristen kan afbrydes og begynde forfra, hvis skyldneren anerkender gælden, eller kreditor tager retslige skridt.
- GavebrevEt gavebrev er et skriftligt dokument, der bekræfter, at noget gives som gave. Det dokumenterer giverens hensigt og eventuelle betingelser — for eksempel at gaven skal være modtagerens særeje eller gives som arveforskud. Gaver mellem nære familiemedlemmer er skattefri op til en årlig bundgrænse, mens større gaver kan udløse gaveafgift.
- GældsbrevEt gældsbrev er en skriftlig erklæring, hvor en skyldner uden forbehold anerkender at skylde et bestemt beløb til en långiver. Det fungerer som bevis for gælden og gør det lettere at inddrive pengene, hvis de ikke betales. Man skelner mellem simple gældsbreve, der er stilet til en bestemt person, og omsætningsgældsbreve, der kan sælges videre.
- KautionKaution betyder, at en tredjeperson (kautionisten) påtager sig at betale en gæld, hvis den egentlige skyldner ikke gør det. Ved en "selvskyldnerkaution" kan kreditor kræve betaling af kautionisten, så snart skyldneren misligholder, uden først at skulle forsøge at inddrive gælden hos skyldneren. Kaution er en sikkerhed for långiveren, men en reel risiko for kautionisten.
- KonventionalbodEn konventionalbod er et fast beløb, som en part på forhånd har aftalt at betale, hvis en bestemt forpligtelse brydes — for eksempel en fortroligheds- eller konkurrenceklausul. Fordelen er, at den skadelidte ikke behøver at bevise det præcise tab for at få boden. En urimeligt høj bod kan dog nedsættes af domstolene.
- KøbelovenKøbeloven regulerer køb og salg af løsøre, altså fysiske ting som biler, møbler og elektronik. Loven skelner mellem forbrugerkøb, hvor en privatperson køber af en erhvervsdrivende, og andre køb, og forbrugeren har den stærkeste beskyttelse. Mange af lovens regler kan fraviges ved aftale, men de beskyttende forbrugerregler er ufravigelige.
- Mangler ved salgDer er en mangel, når en vare ikke svarer til det aftalte eller til det, køberen med rimelighed kunne forvente ud fra pris, alder og stand. Ved en mangel kan køberen typisk kræve et forholdsmæssigt afslag, afhjælpning (reparation), omlevering eller erstatning — og ved væsentlige mangler ophæve købet. Hvad der er en mangel, afhænger altid af en konkret vurdering.
- MisligholdelseMisligholdelse betyder, at en part ikke opfylder sine forpligtelser efter en aftale — for eksempel ved manglende betaling, forsinket levering eller mangelfuld ydelse. Afhængigt af hvor alvorligt bruddet er, kan den anden part kræve erstatning, kræve aftalen opfyldt, tilbageholde sin egen ydelse eller ophæve aftalen.
- MorarenteMorarente er den rente, en skyldner skal betale, når en regning betales for sent. Efter renteloven begynder morarenten som udgangspunkt at løbe fra forfaldsdagen, eller 30 dage efter at kreditor har sendt et påkrav. Rentesatsen fastsættes som Nationalbankens referencesats plus et lovbestemt tillæg.
- Ophævelse af aftaleOphævelse betyder, at en aftale annulleres på grund af et alvorligt (væsentligt) aftalebrud, så begge parter frigøres, og allerede udvekslede ydelser som udgangspunkt skal leveres tilbage. Man kan kun ophæve, hvis misligholdelsen er væsentlig — ikke ved små, uvæsentlige mangler. Ved mindre brud må man i stedet søge afslag eller erstatning.
- ReklamationsretReklamationsret er retten til at klage over en fejl eller mangel inden for en bestemt frist. Ved forbrugerkøb er fristen to år fra leveringen, og man skal reklamere inden for rimelig tid efter at have opdaget manglen. Reklamationsret er ikke det samme som en garanti, der er et frivilligt løfte, sælgeren selv kan give ud over loven.
- Som besetNår noget sælges "som beset", accepterer køberen varen i den stand, den er i, og giver i vidt omfang afkald på at klage over fejl, som kunne være opdaget ved en undersøgelse. Det er almindeligt ved private handler med brugte biler. Sælgeren kan dog stadig hæfte for skjulte fejl, for tilbageholdte oplysninger og for svig — et "som beset"-forbehold dækker ikke over forkerte eller fortiede oplysninger.
- TvangsfuldbyrdelsesklausulEn tvangsfuldbyrdelsesklausul er en bestemmelse i et gældsbrev om, at dokumentet direkte kan bruges som grundlag for tvangsinddrivelse. Med klausulen kan kreditor gå direkte i fogedretten, hvis skyldneren ikke betaler, uden først at skulle have en dom. Klausulen er derfor en fordel for långiveren, hvis lånet misligholdes.
- Væsentlig misligholdelseVæsentlig misligholdelse er et alvorligt aftalebrud, der rammer kernen i aftalen og giver den anden part ret til at ophæve den. Ved mindre brud kan man normalt kun kræve et forholdsmæssigt afslag eller erstatning, men ikke ophæve aftalen. Om et brud er væsentligt, afhænger af en samlet vurdering af aftalen og de konkrete forhold.