Juridisk ordbog · Selskab & erhverv
Vedtægter
Vedtægterne er selskabets grundlæggende spilleregler. De fastlægger bl.a. selskabets navn, formål, kapitalens størrelse og reglerne for generalforsamlingen. Vedtægterne er offentligt tilgængelige via Erhvervsstyrelsen, og ændringer skal som hovedregel vedtages på en generalforsamling og anmeldes. De adskiller sig fra en ejeraftale, som er en privat aftale mellem ejerne.