Hvis I overvejer ægtepagt, er det vigtigste valg, hvilken særejeform I vælger. De fire former giver vidt forskellige resultater ved skilsmisse, dødsfald og kreditorforfølgning. Her er forskellen.
Udgangspunktet: Fælleseje
Når man bliver gift i Danmark, opstår der automatisk fælleseje: alt, hvad I ejer hver især, og alt I erhverver under ægteskabet, indgår i et fælles formuefællesskab.
Ved skilsmisse deles fællesejet ligeligt. Ved dødsfald arver den længstlevende halvdelen + en arvelod af resten.
Dette er udgangspunktet, og det er hvad der sker, hvis I ikke laver en ægtepagt. For mange par er det fint. Men der er situationer, hvor en anden ordning er bedre.
De fire særejeformer
1. Fuldstændigt særeje
Al jeres formue, både eksisterende og fremtidig, er hver jeres særeje — både ved skilsmisse OG ved død.
Når det giver mening:
- Begge har formue eller virksomheder, I vil holde adskilt
- Der er børn fra tidligere ægteskaber
- I vil have maksimal klarhed og adskillelse
Konsekvens ved død: Den længstlevende får ikke halvdelen af afdødes formue (som ved fælleseje). Hun/han arver kun den almindelige arvelod efter arveloven.
→ Lav ægtepagt om fuldstændigt særeje
2. Skilsmissesæreje (kun ved skilsmisse)
Formuen er særeje ved skilsmisse, men fælleseje ved død.
Når det giver mening:
- I vil beskytte mod ulig deling ved skilsmisse
- Men I vil sikre den længstlevende ved død
- I har fælles børn (ingen særkullede)
Dette er den mest populære særejeform i Danmark, fordi den giver beskyttelse mod skilsmisse uden at skade den længstlevende ved død.
3. Kombinationssæreje
En blanding: dele af formuen er fuldstændigt særeje, andre dele er skilsmissesæreje. Du kan fx have:
- Din virksomhed som fuldstændigt særeje
- Resten som skilsmissesæreje
Når det giver mening:
- Du har en virksomhed, der skal være helt adskilt
- Men resten af formuen bør tilfalde længstlevende ved død
- Du har en arv fra dine forældre, du vil holde adskilt
→ Lav ægtepagt om kombinationssæreje
4. Pensionssæreje
Specifikt regulering af pensionsordninger. Pensioner er som udgangspunkt allerede særeje (siden 2007), men I kan ændre det med en ægtepagt om pension.
Når det giver mening:
- Den ene har stor pension og den anden meget lille — I vil have den deles ved skilsmisse
- Den ene har arbejdet hjemme/deltid og dermed ikke opbygget pension
Sammenligning på ét blik
| Form | Ved skilsmisse | Ved død |
|---|---|---|
| Fælleseje (default) | Lige deling | Længstlevende får halvdelen + arv |
| Fuldstændigt særeje | Hver beholder sit | Hver beholder sit + arvelod |
| Skilsmissesæreje | Hver beholder sit | Som fælleseje (lig deling + arv) |
| Kombinationssæreje | Dele opdeles | Resten som fælleseje |
Hvad så ved kreditorforfølgning?
Et særeje beskytter den ene ægtefælles formue mod den anden ægtefælles kreditorer. Det vil sige: Hvis din ægtefælle går konkurs, kan kreditorerne ikke gå efter din særeje. Derfor er særeje ofte vigtigt for ægtepar hvor den ene driver virksomhed.
Sådan opretter I en ægtepagt
- Vælg type og udfyld formularen — det tager 5–10 minutter.
- Modtag PDF'en på e-mail.
- I underskriver begge digitalt på tinglysning.dk via MitID.
- Tinglysningsgebyr: 1.850 kr. (2026).
Ægtepagten er først gyldig over for tredjemand (kreditorer, arvinger), når den er tinglyst i Personbogen, jf. ægtefællelovens § 22.
Vælg jeres ægtepagtform
Vores skabeloner dækker alle fire former. Pris: 699 kr.