Vi efterlader os flere digitale spor end nogen generation før os — men hvad sker der egentlig med din Facebook, din e-mail og din krypto, den dag du dør? De færreste har taget stilling, og resultatet er ofte låste konti, tabte værdier og efterladte, der ikke kan komme videre. Her får du overblikket og de konkrete skridt, du kan tage allerede i dag.

Findes der en dansk lov om digital arv?

Nej. Der findes ikke en samlet dansk lov, der regulerer "digital arv". I stedet må dine digitale aktiver deles op i to spørgsmål, som besvares hvert sit sted.

  • Økonomisk værdi — fx kryptovaluta, værdifulde domænenavne og saldi på online-konti. Det indgår i dødsboet og arves efter arveloven på linje med al anden ejendom.
  • Adgang til selve kontoen — altså om nogen må logge ind på din e-mail eller dit sociale medie. Det afgøres ikke af arveloven, men af den enkelte tjenestes vilkår, og de varierer meget.

Konsekvensen er, at arvinger godt kan have ret til en digital værdi, uden at nogen kan få fat i den — hvis adgangen er gået tabt. Derfor er forberedelse mens du lever langt vigtigere end paragrafferne. Er du i tvivl om, hvornår et testamente overhovedet er relevant, kan du læse mere i hvornår du bør oprette testamente.

Sociale medier, e-mail og de store platforme

De største tjenester tilbyder i dag hver deres løsning, som du selv skal aktivere på forhånd. Bruger du dem, bestemmer du selv, hvad der skal ske — venter du, ender beslutningen hos platformen.

Facebook og Instagram

En konto kan efter din død enten mindes (gøres til en mindeprofil, hvor indholdet bevares) eller slettes. Du kan på forhånd udpege en kontakt for mindekonto, der får lov til at bestyre mindeprofilen — men vedkommende kan hverken læse dine beskeder eller logge helt ind.

Google (Gmail, Drev, Fotos)

Google har Inaktiv konto-manager. Du vælger, hvor længe kontoen må ligge ubrugt (fx 3, 6, 12 eller 18 måneder), og hvem der herefter skal have besked og eventuelt adgang til udvalgte data, før kontoen slettes.

Apple

Apple lader dig udpege en Digital Arving (Legacy Contact). Personen kan efter din død — mod fremvisning af en adgangsnøgle og en dødsattest — få adgang til billeder, dokumenter og andet i din Apple-konto.

Krypto, domæner og abonnementer: her er der penge på spil

Opbevarer du selv din kryptovaluta i en wallet, ligger den bag en privat nøgle eller en seed-sætning (en række ord, der giver adgang til walletten). Ingen bank, ingen myndighed og intet firma kan gendanne den. Er nøglen tabt, når du dør, er værdierne tabt for altid — også selvom arvingerne ved, at de findes. Ligger din krypto derimod hos en børs eller udbyder, kan dødsboet som regel få adgang gennem selskabet med den rette dokumentation.

Domænenavne kan have både affektiv og økonomisk værdi og skal fornys løbende, ellers frigives de. Abonnementer (streaming, cloud, software) fortsætter med at trække penge, indtil nogen opsiger dem. Lav derfor en oversigt, så dine efterladte ved, hvad der findes, og hvad der skal ske med det.

Et lille skub

Du behøver ikke ordne det hele på én gang. Start med at skrive de vigtigste konti og værdier ned i dag — og saml de bindende instrukser i et testamente, så dine ønsker faktisk er juridisk gyldige og til at finde.

MitID og det offentlige

MitID er personligt og må aldrig deles. Ved død spærres eller udløber dit MitID automatisk, og ingen — heller ikke ægtefælle eller børn — må bruge det på dine vegne. Kommunikationen med det offentlige, banken og skifteretten foregår derefter gennem dødsboet og dets kontaktperson, ikke gennem din digitale identitet.

Vil du sikre, at nogen kan handle på dine vegne, mens du stadig lever, men fx bliver alvorligt syg, er en fremtidsfuldmagt det rette redskab. Den træder først i kraft, når Familieretshuset efter anmodning sætter den i kraft, fordi du ikke længere selv kan handle — se, hvordan en fremtidsfuldmagt fungerer.

Advarsel: skriv aldrig dine adgangskoder i testamentet

Det virker praktisk at samle koder og logins i testamentet — men gør det aldrig. Et testamente bliver efter din død tilgængeligt for arvinger og skifteret, og du ved ikke, hvem der på det tidspunkt får dokumentet i hænde. Koder kan desuden være forældede, længe før dokumentet nogensinde bliver brugt.

Opbevar i stedet dine adgangskoder ét af disse to steder:

  • En password manager (adgangskode-app) med en nødadgangs-funktion, hvor du udpeger en betroet person, der kan få adgang efter en fastsat ventetid.
  • En separat, sikker liste — fysisk eller krypteret — som opbevares forsvarligt, fx i en boks. I testamentet henviser du blot til, at listen findes, og hvor den er.

På den måde adskiller du instruktionen (som hører hjemme i testamentet) fra de følsomme koder (som ikke gør).

Sådan sikrer du din digitale arv i praksis

  • Lav en oversigt over dine digitale konti, aktiver og abonnementer — sociale medier, e-mail, krypto, domæner og andet af værdi eller betydning.
  • Aktivér efterladt-funktionerne i de tjenester, der tilbyder dem: kontakt for mindekonto (Facebook/Instagram), Inaktiv konto-manager (Google) og Digital Arving (Apple).
  • Skriv dine ønsker ind i et testamente — hvem der skal have adgang, og hvad der skal ske: slettes, mindes eller overdrages. Overvej at udpege en person, der får ansvaret for det digitale bo.
  • Hold koderne adskilt i en password manager med nødadgang eller på en sikker liste, som testamentet henviser til.
  • Opdatér med jævne mellemrum — konti, værdier og koder ændrer sig, og en oversigt er kun nyttig, hvis den er nogenlunde aktuel.

Digital arv handler mindre om jura og mere om at gøre det nemt for dem, du efterlader. Et gennemtænkt testamente samler instrukserne ét sted og sørger for, at dine ønsker rent faktisk bliver fulgt — også online.