Hvad sker der, hvis du en dag ikke selv kan tage stilling til din økonomi eller dit helbred? Svaret afhænger af, om du har oprettet en fremtidsfuldmagt i tide — eller om dine pårørende må gå den længere vej med et værgemål. Her får du forskellen forklaret i et klart sprog.

Kort fortalt: to måder at få hjælp på

Begge ordninger handler om det samme grundproblem: at nogen skal kunne handle på dine vegne, hvis du mister evnen til det — for eksempel på grund af demens, en blodprop eller en ulykke. Forskellen ligger i hvem der bestemmer, og hvornår beslutningen bliver truffet.

En fremtidsfuldmagt opretter du selv, mens du er rask og kan overskue konsekvenserne. Et værgemål er derimod noget, det offentlige sætter i værk, når skaden allerede er sket — typisk netop fordi der ikke lå en fremtidsfuldmagt klar.

Fremtidsfuldmagt — du bestemmer på forhånd

En fremtidsfuldmagt er reguleret af lov om fremtidsfuldmagter, der trådte i kraft i 2017. Den giver dig ret til selv at udpege en eller flere personer — din fremtidsfuldmægtig — som skal varetage dine økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du en dag ikke længere kan selv.

Selve oprettelsen sker digitalt: fuldmagten registreres i Fremtidsfuldmagtsregistret via Digital Tinglysning. Bagefter skal du vedkende dig fuldmagten for en notar ved byretten — det er din personlige bekræftelse på, at indholdet er, som du ønsker det.

Det afgørende er, at fuldmagten ikke træder i kraft med det samme. Den ligger klar i registret og bliver først aktiv, hvis du varigt mister evnen til at handle på egne vegne. Aktiveringen sker efter anmodning til Familieretshuset, som sætter fuldmagten i kraft — blandt andet på baggrund af en lægeerklæring. Så længe du er rask, har fuldmægtigen altså ingen adgang til dine forhold.

Værgemål — når der ikke er lagt en plan

Et værgemål bygger på værgemålsloven og bruges, når en person ikke længere kan varetage sine egne forhold — og der ikke findes en fremtidsfuldmagt. Her er det ikke dig, men Familieretshuset og domstolene, der træffer afgørelsen og udpeger en værge. Værgen kan være et familiemedlem, men det kan også være en professionel eller offentlig værge, som du aldrig har mødt.

Værgemål findes i flere grader, alt efter hvor meget hjælp der er brug for:

  • Økonomisk og/eller personligt værgemål (§ 5): Værgen hjælper med økonomi, post, kontakt til myndigheder og lignende. Du beholder som udgangspunkt din retlige handleevne — altså retten til selv at indgå aftaler.
  • Fratagelse af retlig handleevne (§ 6): I de alvorlige tilfælde kan retten fratage dig den retlige handleevne. Så kan du ikke længere gyldigt disponere over din formue eller indgå bindende aftaler på egen hånd. Det er den mest indgribende form for værgemål.

Fælles for værgemål er, at du selv har mindre at skulle have sagt. Du har hverken valgt værgen eller rammerne, og sagen kan tage tid, fordi den skal behandles af myndighederne og bygge på lægelig dokumentation.

De vigtigste forskelle

Stiller man de to ordninger op ved siden af hinanden, træder forskellen tydeligt frem:

  • Hvem vælger hvem: Ved en fremtidsfuldmagt vælger du selv din repræsentant. Ved værgemål udpeger myndighederne værgen.
  • Hvornår oprettes den: Fremtidsfuldmagten laves, mens du er rask. Værgemålet oprettes først, når evnen er væk.
  • Selvbestemmelse: Fremtidsfuldmagt = høj — du sætter selv rammerne. Værgemål = lavere — rammerne fastsættes af det offentlige.
  • Pris og proces: En fremtidsfuldmagt koster kun en beskeden retsafgift til notaren og er hurtig at oprette. Et værgemål er en længere myndighedssag med sagsbehandling, og en professionel værge aflønnes typisk af den pågældendes egne midler.

Sikr dig selv — og skån dine pårørende

Med en fremtidsfuldmagt bestemmer du selv, hvem der skal hjælpe dig, og sparer samtidig din familie for en tung værgemålssag. Du kan oprette din fremtidsfuldmagt på få minutter.

Anbefaling: opret fremtidsfuldmagten, mens du kan

Den klare anbefaling er enkel: opret en fremtidsfuldmagt, mens du stadig kan. Så undgår du og dine nærmeste den situation, hvor familien må søge om et værgemål, fordi der ikke findes noget alternativ. Du får samtidig indflydelse på både hvem der skal hjælpe dig, og hvad de må tage sig af.

Vil du forstå de praktiske trin — fra registrering til vedkendelse hos notaren — kan du læse mere i artiklen Sådan fungerer en fremtidsfuldmagt. Har du derimod kun brug for at give en anden ret til at handle i en konkret, afgrænset situation her og nu, er det en almindelig fuldmagt, du skal bruge — ikke en fremtidsfuldmagt.

Uanset hvad er pointen den samme: Det er langt lettere at tage stilling på forhånd, mens du selv har hånd om beslutningen, end at overlade den til myndigheder og pårørende bagefter.