Virksomhedsoverdragelse

En virksomhedsoverdragelse sker på to grundlæggende måder. Ved en aktivoverdragelse ("asset deal") køber du selve aktiviteten — fx driftsmidler, varelager, kundeaftaler og goodwill (værdien af navn, kunder og markedsposition) — mens sælgers selskab og dermed gammel gæld og skjulte forpligtelser som udgangspunkt bliver hos sælger. Ved en anpartsoverdragelse ("share deal") køber du i stedet anparterne i selskabet og overtager hele selskabet, som det er — inklusive alle aktiver, gæld, aftaler og historik. Dette dokument dækker begge modeller.

Køber foretrækker ofte en aktivoverdragelse, fordi man kan vælge aktiver til og fra og undgår ukendte forpligtelser, mens sælger typisk foretrækker en anpartsoverdragelse, bl.a. af skattemæssige grunde. Beslutter et selskabs ledelse at sælge, kan den efter selskabsloven § 361 blive erstatningsansvarlig, hvis beslutningen påfører selskabet, ejerne eller kreditorerne tab — fx ved salg til underpris.

Aftalen fastlægger præcist hvad der sælges, til hvilken pris og på hvilke vilkår. Netop fordi købelovens mangelsregler (§§ 42–54) kun beskytter køber i begrænset omfang ved denne type handel, er sælgers garantier — også kaldet indeståelser — ofte det vigtigste værn mod ubehagelige overraskelser efter overtagelsen. En indeståelse er et løfte om, at bestemte forhold er i orden (fx at regnskabet passer, og at der ikke er skjult gæld).

Ved en aktivoverdragelse overgår medarbejderne automatisk til køber. Det følger af lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse §§ 2–3: køber indtræder i de eksisterende ansættelsesforhold på uændrede vilkår, og løn, anciennitet (optjent tid) og øvrige rettigheder bevares. Køber kan altså ikke bruge selve overdragelsen som begrundelse for at forringe vilkårene eller opsige folk.

Ved en anpartsoverdragelse sker der ingen formel ændring — arbejdsgiveren er fortsat det samme selskab, blot med ny ejer, og medarbejderne fortsætter uændret. Medarbejderne skal informeres om overdragelsen i rimelig tid inden. En medarbejder kan ikke tvinges med over til en ny arbejdsgiver, men vælger vedkommende at nægte, sidestilles det normalt med en egen opsigelse.

Ved en aktivoverdragelse skal købesummen fordeles på de enkelte aktiver — fx goodwill, driftsmidler, bygninger og varelager. Det er et lovkrav efter afskrivningsloven § 45, stk. 2. Køber og sælger skal bruge samme fordeling, og den indberettes til Skattestyrelsen. Fordelingen styrer, hvad køber senere kan afskrive (trække fra i skat over tid), og hvordan sælger beskattes af salget.

Fordelingen er derfor ikke en formalitet, men ofte et selvstændigt forhandlingspunkt, fordi køber og sælger kan have modstridende interesser i, hvor stor en del der henføres til fx goodwill frem for driftsmidler. Aftalen bør fastlægge fordelingen skriftligt, så begge parter indberetter det samme og undgår en efterfølgende skattesag.