Mange tror, at man bliver "papirløst gift" og arver hinanden automatisk, når man har boet sammen i mange år eller har fået børn sammen. Sådan er det ikke. I dansk ret arver ugifte samlevende som udgangspunkt intet efter hinanden — uanset hvor længe I har været et par.

Hovedreglen: samlevende arver ikke hinanden

Der findes ikke noget, der hedder "papirløst ægteskab" i arveretten. Uanset om I har boet sammen i 2 eller 30 år, og uanset om I har fælles børn, arver I ikke hinanden automatisk. Efter loven arver kun ægtefæller og slægtninge — og en samlever er ingen af delene.

Dør den ene af jer uden testamente, fordeles hele arven efter arvelovens arveklasser: først til afdødes livsarvinger (børn, og er et barn død, dets børn). Har afdøde ingen børn, går arven til forældre og søskende, dernæst bedsteforældre og deres børn. Har afdøde slet ingen slægtninge, tilfalder arven staten. Den efterladte samlever står i alle tilfælde helt uden for rækken.

Konkret kan det betyde, at den længstlevende bliver nødt til at flytte fra det fælles hjem — for eksempel hvis boligen stod i afdødes navn, og afdødes børn kræver deres arv udbetalt.

Løsningen er et testamente

I kan sikre hinanden ved at oprette et testamente. Har I ingen børn, kan I frit testere stort set hele jeres formue til hinanden. Har I børn, har børnene krav på deres tvangsarv — den del, børn altid har ret til, som udgør 1/4 af det, de ellers ville arve. Resten (den såkaldte friarv) kan I testere til hinanden.

Det udvidede samlevertestamente

Arveloven giver samlevende en særlig mulighed: det udvidede samlevertestamente (arveloven §§ 87-89). Her kan I bestemme, at I helt eller delvist vil arve hinanden, "som om I var ægtefæller".

Formen er dog kun gyldig, hvis I ved den førstafdøde samlevers død bor sammen på fælles bopæl og desuden opfylder mindst én af følgende betingelser (arveloven § 88, stk. 2):

  • I venter, har eller har haft et fælles barn, eller
  • I har boet sammen på fælles bopæl i et ægteskabslignende forhold i de sidste 2 år før dødsfaldet.

Vær opmærksom på, at et samlevertestamente ikke giver jer fuld ægtefællestatus. I kan for eksempel ikke sidde i uskiftet bo (arveloven § 87, stk. 2), og I får ikke alle de øvrige rettigheder, en ægtefælle har. I arver "som ægtefæller" op til det, testamentet bestemmer — men rammerne er snævrere end ved ægteskab.

Boafgift: samlevere slipper billigere

Selve arven er én ting; hvad staten tager af den, er en anden. Når nogen arver, betales der boafgift. Nære slægtninge og ægtefæller behandles lempeligt, mens fjernere modtagere oveni betaler en tillægsboafgift på 25 %.

En samlever, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet — eller venter, har eller har haft fælles barn med afdøde — er ligestillet med den nære familie: I betaler kun 15 % boafgift af arven over et årligt reguleret bundfradrag og er fritaget for tillægsboafgiften på 25 % (boafgiftsloven § 1, stk. 2).

Men husk: fordelen gælder kun det, I rent faktisk arver. Uden et testamente arver samleveren stadig intet — og så er der ingen arv at betale den lave afgift af. Testamentet er altså forudsætningen for det hele.

Sikr hinanden, mens tid er

Et testamente virker først, når det er oprettet korrekt og underskrevet — ikke som en god hensigt. Har I brug for både testamente og de øvrige dokumenter, kan I se dem samlet i vores pakker.

De andre dokumenter, I bør overveje

Et testamente løser arven, men de fleste ugifte par har brug for lidt mere for at være godt dækket, både ved død og ved sygdom:

  • Fælles bolig: Ejer I bolig sammen, bør I lave en samejeoverenskomst, der fastlægger jeres ejerandele, og hvad der skal ske ved død eller brud.
  • Sygdom: En fremtidsfuldmagt giver din partner ret til at handle på dine vegne, hvis du bliver alvorligt syg eller mister evnen til selv at bestemme — noget en samlever ellers ikke automatisk kan.
  • Fælles børn: Med et børnetestamente kan I tilkendegive, hvem der skal have forældremyndigheden over jeres børn, hvis I begge skulle dø.

Sådan kommer I i gang

Start med en snak om, hvad I ønsker, hvis den ene af jer dør: Skal den længstlevende kunne blive boende? Hvor meget skal eventuelle børn arve nu, og hvad kan vente? Skriv jeres ønsker ned, og omsæt dem til et gyldigt testamente.

Et testamente skal opfylde bestemte formkrav for at være gyldigt. Det kan enten oprettes som notartestamente (for notaren ved byretten) eller som vidnetestamente (underskrevet eller vedkendt for to vidner, der opfylder lovens krav). Notartestamentet er den sikreste form: det bliver registreret og kan ikke bortkomme.

Jo før I får det på plads, jo bedre er I sikret. At vente koster ikke andet end tryghed — og i værste fald hjemmet for den, I efterlader.